E-COMMERCE MANAGER

Location
Støvring
Workplace
On-site

About this role

– En kommerciel profil med P&L-ansvar og hands-on drivkraft

STARTEX er på en ambitiøs vækstrejse med strategiplanen RUN FOR THE CORE. Deres webshops vokser på tværs af brands og markeder, og de åbner en række nye storefronts i Europa i løbet af det kommende år. Derfor søger STARTEX nu en E-commerce Manager, der kan tage fuldt kommercielt ejerskab af webshop-kanalen - fra omsætning og dækningsbidrag til den daglige trading.

Rollen er tydeligt hands-on. Du skal ikke kun sætte retning og bestille opgaver hos teamet eller eksterne samarbejdspartnere – du skal selv gå ind i E-commerce-disciplinerne, analysere performance, optimere kampagner, arbejde med webshoppen og drive den daglige Trading.

Du får P&L- og driftsansvaret for STARTEX' webshops på tværs af brands, ledelsen af webshop-teamet og den kommercielle del af marketingbudgettet. Du refererer direkte til Retail-direktøren (CCO).

Dine opgaver

  • Kommercielt ejerskab: Ejer kanalens omsætning og dækningsbidrag mod budget. Følger trafik, konvertering og kurvværdi ugentligt - forklarer afvigelser og handler på dem

  • Ledelse: Leder webshop-teamet gennem nærvær og klare mål og bygger driften med automatiserede processer og AI frem for flere hænder

  • Kampagneårshjul: Ejer og driver det kommercielle kampagneårshjul på tværs af brands og webshops i tæt samspil med Marketing

  • E-mail marketing: Ejer den kommercielle del af e-mail-programmet i Klaviyo - flows, kampagner, segmentering og performance-opfølgning

  • Performance marketing: Har det kommercielle ansvar for paid media på Meta, Google og affiliate og arbejder aktivt med performance, budgetallokering og optimering i tæt samarbejde med eksterne partnere

  • Søgetrafik: Ejer søgesynlighed - klassisk SEO og AI-søgning (GEO). Specialistarbejde løftes med eksterne partnere

  • Digital trading og CRO: Driver den daglige Trading og optimering af konvertering sammen med teamet. Du arbejder selv hands-on med performance, merchandise, kampagner, contentplacering, kunderejser og konverteringsoptimering – og nøjes ikke med blot at uddelegere opgaverne

  • Kundeservice og returflow: Definerer lean og automatiserbare processer for kundeservice og returhåndtering, så teamet kan løfte den daglige drift med AI og automatisering

  • Drift og skalering: Sikrer en opsætning - Shopify Markets, produktdata, betaling, fragt og retur - der kan bære flere markeder i samarbejde med webshop-teamet

  • Samarbejde: Tæt samspil med Marketing, indkøb og planning - og med eksterne partnere på paid media.

Dine kvalifikationer

  • Du har minimum 4 års hands-on erfaring med kommerciel drift af webshops og er vant til selv at arbejde i Shopify eller tilsvarende platforme. Du motiveres af selv at analysere, teste, optimere og eksekvere – ikke kun af at sætte retning, koordinere teamet eller bestille arbejdet hos andre

  • Du er bredt funderet i E-commerce-disciplinerne og har tilstrækkelig faglig dybde til både selv at eksekvere og kvalificeret udfordre specialister, bureauer og samarbejdspartnere

  • Dokumenterede resultater med e-mail marketing og paid media

  • SEO- og GEO-forståelse - du ved, hvad organisk trafik og AI-søgning kræver ved launch af nye markeder

  • Kommerciel før teknisk, men teknisk nok til at stille krav

  • Erfaring med eller lyst til personaleledelse

  • Datadrevet og struktureret - du designer processer, der kan automatiseres og skaleres

  • Flydende dansk og engelsk i skrift og tale.

STARTEX tilbyder

  • Fuldt P&L-ejerskab af en kanal i vækst og opskalering med mandat til at forme den

  • En rolle med både strategisk indflydelse og hands-on ansvar, hvor du får lov til selv at arbejde med E-commerce-disciplinerne og kan se effekten af dine beslutninger direkte på performance og P&L

  • Kort vej til beslutninger med direkte reference til CCO

  • En stærk virksomhedskultur bygget på vindermentalitet, begejstring og ordentlighed

  • Dygtige og engagerede kolleger på kontoret i Støvring.

Der afholdes løbende samtaler og STARTEX besætter jobbet, så snart de har den rigtige kandidat.

Om STARTEX

STARTEX er en af Nordeuropas største og mest erfarne aktører inden for produktion og distribution af markedets mest kendte og aktuelle brands indenfor sko og beklædning til mode, sport og fritid.

Virksomheden er etableret i 2002 og har domicil i Støvring, syd for Aalborg og kontor/showrooms i Søborg, Stockholm og Oslo. STARTEX designer og producerer egne brands og arbejder sammen med nogle af de største mærkevareproducenter indenfor dametøj, herretøj og sportstøj. Produkterne sælges primært internationalt til førende varehuse og detailkæder. STARTEX sælger også direkte til forbrugerne via egne webshops og på internationale Marketplaces.

STARTEX er en finansiel stærk virksomhed, der har AAA rating, hvilket er garanti for en økonomisk velkonsolideret virksomhed. STARTEX har i dag mere end 100 kompetente og engagerede medarbejdere, som alle bidrager stærkt til en ambitiøs strategiplan der hedder – RUN FOR THE CORE.

Tired of cold applications?

Sign up with Clera and we'll reach out the moment a role actually fits you — no more spraying applications into the void.

Know someone who'd be great for this?

Top Benefits

  • Professional development
  • Strategic influence
  • Direct reporting to CCO
  • Strong company culture