Senior Brand Designer

Workplace
On-site

About this role

Senior Brand Designer 

Vær med til at udvikle et af Danmarks stærkeste B2B-techbrands

Design skaber ikke bare opmærksomhed. Det skaber forståelse, tillid og oplevelser.

Hos TDC Erhverv hjælper vi hver dag tusindvis af danske virksomheder med at lykkes digitalt. Vi leverer nogle af Danmarks mest kritiske digitale løsninger inden for netværk, cybersikkerhed, cloud, AI og digitale arbejdspladser og vi er midt i en spændende transformation fra traditionelt teleselskab til moderne teknologivirksomhed.

Derfor søger vi en Senior Brand Designer, som får en central rolle i at udvikle, beskytte og løfte vores visuelle identitet.
Du bliver en del af et ambitiøst marketingteam, hvor design ikke er sidste led i processen men en strategisk disciplin, der er med til at forme vores brand, styrke kundeoplevelsen og understøtte vores forretning.

Din rolle

Som Senior Brand Designer bliver du den kreative drivkraft bag TDC Erhvervs visuelle univers.

Du får et stort ansvar for at sikre, at vores brand står stærkt og konsistent på tværs af alle kontaktpunkter fra digitale kampagner, websites og sociale medier til events, video, præsentationer og salgsmateriale.

Du bliver den person, organisationen går til, når det handler om design, branding og visuel kvalitet. Samtidig bliver du en vigtig sparringspartner for marketingteamet.

Det er en rolle med stor frihed, stort ansvar og masser af mulighed for at sætte dit eget præg.

Dine ansvarsområder:

Du kommer blandt andet til at:

  • Være ansvarlig for udvikling og vedligeholdelse af TDC Erhvervs visuelle identitet og designprincipper.
  • Sikre høj visuel kvalitet og konsistens på tværs af alle kanaler.
  • Designe digitale kampagner, annoncer, landing pages og content til sociale medier.
  • Udvikle præsentationer, whitepapers, infografikker og salgsmateriale.
  • Redigere og producere video, animationer og motion graphics.
  • Bidrage til udviklingen af vores website og digitale kundeoplevelser.
  • Samarbejde tæt med marketing, digitale specialister, content creators og eksterne kreative partnere.
  • Drive den kreative udvikling af brandet og løbende udfordre vores visuelle udtryk.


AI bliver en naturlig del af din værktøjskasse

Vi tror på, at AI kommer til at ændre den måde, kreative teams arbejder på. Derfor leder vi efter en designer, som er nysgerrig på nye teknologier og har lyst til at være med til at udvikle fremtidens kreative workflows.

Du bruger måske allerede AI til idéudvikling, billedgenerering, videoproduktion, konceptudvikling eller effektivisering af designprocesser. Hvis ikke, har du lysten til at lære og eksperimentere.

Hos os bliver AI ikke en erstatning for kreativitet. Det bliver et værktøj, der giver mere plads til kreativitet.

Vi forestiller os, at du

  • Har flere års erfaring som grafisk designer, brand designer eller art director.
  • Har en stærk digital profil og et skarpt visuelt øje.
  • Brænder for branding og visuel identitet.
  • Er stærk i Adobe Creative Cloud og arbejder ubesværet på tværs af de klassiske designværktøjer.
  • Har erfaring med videoredigering og gerne motion graphics.
  • Har erfaring med Figma eller tilsvarende digitale designværktøjer.
  • Er nysgerrig på AI og nye kreative teknologier.
  • Arbejder selvstændigt og tager naturligt ejerskab.
  • Trives i et miljø, hvor tempoet er højt, og hvor du får stor frihed under ansvar.

Det vil være en fordel, hvis du også

  • Har erfaring med designsystemer og brand governance.
  • Har arbejdet med UX, digitale brugeroplevelser eller webdesign.
  • Har erfaring fra et inhouse marketingteam eller et kreativt bureau.
  • Har arbejdet med fotografering, filmproduktion eller content creation.

Hvad får du hos os?

Du bliver en del af et marketingteam med høje ambitioner og stor kreativ frihed.

Vi arbejder med nogle af Danmarks mest spændende teknologier og løsninger inden for AI, cybersikkerhed, cloud og digital infrastruktur og vi tror på, at stærke brands skabes gennem modige idéer, høj kvalitet og godt samarbejde.

Du får mulighed for at sætte et markant kreativt aftryk på et brand i udvikling, hvor design spiller en central rolle i vores vækstambitioner.

Vi tror på tillid frem for kontrol. På ansvar frem for bureaukrati. Og på, at de bedste idéer opstår, når dygtige mennesker får plads til at udfordre det eksisterende.

Er det dig?

Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Send os dit CV og vigtigst af alt et portfolio, der viser, hvordan du tænker, skaber og løser kreative udfordringer.

Vi glæder os til at se, hvordan du kan være med til at forme det næste kapitel af TDC Erhvervs brand.

Ansøgning: Det er ikke nødvendigt at vedhæfte en motiveret ansøgning, men du bedes venligst inkludere en kort introduktion i dit CV om, hvorfor du søger denne stilling. For at sikre en fair og inkluderende rekrutteringsproces beder vi dig samtidig undlade at tilføje et foto til dit CV

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

Kontaktperson: Brynhild Riedel Vinskei e-mail: [email protected]

Arbejdssted: Teglholmsgade 1, København

TDC Brands (Tidl. Nuuday) – Sikkert ind i fremtiden
TDC Brands består af en række stærke brands, der tilsammen leverer innovative digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til private kunder og virksomheder. YouSee, Telmore, Hiper og eesy servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer TDC Brands mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv og Relatel. TDC Brands beskæftiger i dag omkring 3.000 medarbejdere og har ca. 6 mio. privat- og erhvervskundeforhold. Få mere information om TDC Brands på tdcbrands.dk.

Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger her: https://www.tdcbrands.dk/karriere

#LI-POST #LI-TDC Erhverv

Tired of cold applications?

Sign up with Clera and we'll reach out the moment a role actually fits you — no more spraying applications into the void.

Know someone who'd be great for this?