About this role
Hej, jeg hedder Linda og jeg er leder for vores Visual Sales Supportteam i Magasin Århus. Vi søger lige nu driftsmedarbejdere til vores team, som skal være med til at sikre et skarpt udtryk, når der fyldes varer på hylderne og præsentere dem pænt i forretningen.
Teamets ambitioner og hverdag:
Vores Visual Sales Support-team fokuserer på driften, så salget kan køre problemfrit. Hver dag er en ny dag med nye varer, nye opgaver og et evigt taknemmeligt salgsteam. Med fokus på opfyldning, sortering, skiltning, løbende opfyldning igennem picking system, nedsættelser og klargøring af nye varer, samt placering af nyheder sikres det, at kunderne let kan finde den ønskede vare og at forretningen altid fremstår præsentabel.
Som medarbejder i Visual Sales Support vil du starte dagen inden forretningens åbningstid, så der på nogle tidspunkter af dagen kan arbejdes fuldstændig uforstyrret og på andre tidspunkter kan møde kunder som ønsker hjælp. Du vil komme til at indgå i et team, hvor du skal være omstillingsparat, hjælpe til hvor der er behov og holde af en arbejdsdag hvor du er fysisk i gang. Det er vigtigt, at man som person forstår og finder roen i, at man aldrig kommer helt i bund med opgaverne og er indstillet på at arbejde videre, hvor man slap fra dagen før.
Skal du med på holdet?
Du bliver en del af et engageret team, hvor I løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov. Arbejdstiden er 8–15 timer om ugen og ligger primært hver anden weekend med vagter i tidsrummet fra kl. 6.00–14.00 samt enkelte eftermiddags- og aftenvagter på hverdage.
Vi ønsker os en ny kollega, der:
Er klar til at arbejde med lagerarbejde, opfyldning og lave sortiment til butikken af nyheder og lægge på lager
Trives i en hverdag som er præget af højt tempo og driftsopgaver
Forstår at være omhyggelig med opgaven og sikre en præsentabel forretning
Er ansvarsbevidst og kan lide at arbejde selvstændigt med frihed under ansvar
Er imødekommende og smilende overfor kunder, såvel som kollegaer
Kan lide at holde orden, har struktur og et godt overblik
Magasin som arbejdsplads:
I Magasin står vi stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærk Holdånd og Godt Købmandskab. Du vil som medarbejder have adgang til mange dejlige fordele, herunder gode rabatter. Jeg er altid klar til at sparre med dig i hverdagen og forventer samtidig også, at du tager ansvar og at du altid stræber mod at gøre dit bedste over for vores kunder og dine kolleger.
Vil du søge jobbet?
Vi glæder os til at få nye kollegaer med på holdet og indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning allerede nu.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tired of cold applications?
Sign up with Clera and we'll reach out the moment a role actually fits you — no more spraying applications into the void.
Know someone who'd be great for this?