
Som Floor Manager er du ansigtet udadtil og hjertet bag kulissen – du har overblikket og sikrer, at dit team skaber god stemning fra start til slut.
Vi er Pincho Nation – et sprudlende og anderledes restaurantkoncept med små retter, ekstraordinære drinks og en oplevelse lidt ud over det sædvanlige. Her i Vejle lægger vi stor vægt på kvalitet, service og teamwork. Hos os får du mulighed for at udvikle dig og være en vigtig del af vores fællesskab. Vi er passionerede omkring at skabe magiske oplevelser, og vi leder efter en, som deler denne passion.
Som Floor Manager er du hjertet i dagens drift og den, der holder overblikket, når huset fyldes med gæster. Du sikrer, at kommunikationen mellem køkken, bar og gulv glider, og du er ofte det første smil, gæsterne møder, når de træder ind ad døren.
Med ro og overskud håndterer du både bookingsystemet og flowet i restauranten – også når det går stærkt. Du støtter tjenerne ved at tage imod gæster, introducere konceptet og besvare spørgsmål, men dit primære ansvar er at få helheden til at spille.
Vi har travlt, når restauranten summer af liv – men det er afgørende, at gæsterne stadig mærker din energi, dit nærvær og din lyst til at give dem en fantastisk oplevelse.
Vi leder efter en, der brænder for den gode gæsteoplevelse og som:
Er motiveret for at arbejde i restaurationsbranchen og gerne vil være en del af vores magiske koncept
Ønsker at bidrage til et godt og positivt arbejdsmiljø
Er ansvarlig, engageret og trives i et dynamisk arbejdsmiljø
Er rolig, har overblik og kan lede et team gennem en travl aften
Har erfaring fra restaurant, service eller hospitality
Udvikling:
Vi plejer vores Pincho-stjerner, og der er rig mulighed for at gro og udvikle sig – både på tværs af stationer, restauranter og kompetencer.
Fællesskab og godt arbejdsmiljø:
Vi sætter stor pris på et positivt arbejdsmiljø, og vi er altid klar på at hygge os sammen – både på og uden for arbejdet.
Medarbejderfordele:
Personalerabat i alle vores restauranter, inkl. restauranter uden for Danmark, samt personaleevents.
Samtaler vil foregå løbende.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Pincho Nation - Verdens første app-restaurant
Vi serverer små retter fra alle verdens køkkener. En skøn blanding af burgers, risotto, crispy chicken, lækre desserter og farvestrålende drinks. Tanken er, at der skal være noget for enhver smag. Vi tilbyder også vegetariske og veganske retter. Alle retter serveres i tapasstørrelse.
Du sammensætter selv din favoritplanke når du bestiller fra vores app, hvor du også har mulighed for at betale, og samtidig indsamle bonuspoint i vores loyalitetsklub The Circus.
Restauranterne har ekstravagant indretning i skønne farver.
Velkommen i Pincho Nation
Take the next step in your career journey